da se en de tr

   

MPS-A
Som certificeret hos MPS forpligtiger Queen® sig til at registrere sit forbrug af energi, gødning og kemikalier i væksthusene. Ligesom forskellige kategorier af affald registreres. Hver måned tildeles deltagerne et antal point afhængig af om forbruget er faldet eller steget i forhold til de pågældende grænseværdier. Siden Queen® tilmeldte sig MPS-systemet i 1998 har den månedlige score holdt sig stabilt over 70 point ud af 110 mulige, og det er vores målsætning at ligge i toppen. Gartnerier med mere end 70 point er kvalificeret til et MPS-A certifikat.


"I dag er vi meget opmærksomme på vores forbrug og tester løbende alternative produktionsmetoder, der er skånsomme for miljøet - uden at gå på kompromis med kvaliteten", siger adm. direktør Frands Jepsen


 


MPS-GAP
GAP står for Good Agricultural Pratice. Derfor understreger vores MPS-GAP certifikatet nr. 760007, at vi imødekommer kriterierne for en sikker, bæredygtig og sporbar produktion af høj kvalitet. MPS-ABC er en forudsætning for at kunne opnå MPS-GAP, og i tillæg kontrolleres og registreres vedligeholdelsen af maskiner, samt hvordan medarbejderne håndterer pesticider og gødning. Det betyder meget for os at have MPS-GAP certifikatet. Det vidner om, at vi har en sikker produktionen, og ikke mindst at vi har fokus på at forbedre produktionen og kontinuerligt gøre den bedre og mere sikker.  


MPS-GAP certifikatet er en del af MPS-Florimark Production, som er det førende kvalitetsmærke for en bæredygtig produktion.


 


MPS-SQ
Vores nyeste certifikat MPS-SQ omfatter diverse sundheds-, sikkerheds- og ansættelsesforhold. SQ står for Socially Qualitied, og derfor vidner dette certifikat om at planterne er produceret under gode og sunde arbejdsforhold, hvor vi tager ansvar for vores medarbejderes sikkerhed og velbefindende på arbejdspladsen.


Der en lang række krav, som vi skal opfylde. Kravene kan omhandle ansættelsesforhold, diskrimination og ligestilling mellem kvinder og mænd. I lige så høj grad omhandler det sikkerhed og procedurer ved maskiner og sprøjtning. På gartneriet har vi førstehjælpsudstyr i form af bl.a. førstehjælpskasser, hjertestartere mm. Rækken af krav er lang, og da dette certifikat vedrører vores medarbejdere, er det utroligt vigtigt for os, da de selvfølgelig skal have optimale arbejdsbetingelser.

Indkøbskurv

Total: DKK 0,00

Køb
--