da se en de tr

   

Opsamling af regnvand
Vi opsamler regnvand fra vores drivhustage, som vi bruger til at vande med. Det vand planterne ikke bruger opsamles og genbruges, derved recirkuleres vandet 100%.


Vores 9.000m3 store regnvandsbassin gør os selvforsynende. Da regnvand tilmed er fri for natrium, er det også det mest velegnede til vores planter.


Biologiske sandfiltre
Det vand vi genbruger bliver filtreret via sandfiltre, hvor organisk materiale, svampe og bakterier bliver mikrobielt nedbrudt. Det er de biologiske sandfiltre, som gør os i stand til at rense og genbruge vandingsvandet.


Hvad sker der med vandet, vi vander planterne med i drivhuset?
Planterne vandes ved, at vi lukker vand ind på bordene, hvor planterne står i potter. Her optager planterne det vand de skal bruge, hvorefter vandet løber tilbage til rensning og lagring i store tanke til næste vanding. Det er et 100% lukket recirkulerende system.


Ligesom mennesker og dyr afgiver vand til omgivelserne, således gør planterne også. Planterne er største bidrager til fugtigheden i drivhuset, da de udleder meget vand i forbindelse med de livsvigtige processer, fotosyntese og respiration.


Vi opsamler vandet, som fordamper og kondenserer på indersiden af glasset i drivhusene. Det kondenserede vand genbruges og tilmed udnytter vi energien i vandet, via varmevekslere. Når vi på denne måde affugter drivhusene, så slipper vi for den traditionelle måde at affugte på, hvor man bruger en kombination af  varme og vinduesventiliation. Ved at undgå at åbne vinduerne holder vi på varmen og sparer energi.

Læs mere om varmevekslere og varmepumper her
Indkøbskurv

Total: DKK 0,00

Køb
--