da se en de tr



Biologiske hjælpemidler
 


1. Bankerplanter
"Bankerplanterne er i al sin enkelthed hvede sået i potter, der bliver podet med en bestemt slags bladlus, som kun lever på græsser. Bladlusene vil således ikke angribe vores kalanchoe, men bliver i stedet siddende på selve bankerplanten, der fungerer som en slags oase, hvor vores små snyltehvepse søger hen, fordi bladlusene, som de ønsker at parasitere, befinder sig her. Bankerplanten med bladlusene fungerer så at sige som rugemor for snyltehvepsene", fortæller Ajs Dam, der til dagligt har ansvaret for biologisk bekæmpelse hos Queen®.


"Når snyltehvepsen har stukket en bladlus, lægger den et æg i bladlusen, der således bliver til en ny lille snyltehveps. Jo flere snyltehvepse jo bedre, da man kan sige, at snyltehvepsene er vores egne små naturlige og bæredygtige hjælpere, da de paratiserer de bladlus, der ellers kan risikere at angribe vores kalanchoe", beretter Ajs Dam.


2. Jordrovmider
Jordrovmider udbringes ved opstart af produktionen. De lever i planternes potte og fungerer her som ”usynlige” små hjælpere, der beskytter planterne ved at fortære skadegørende insekters æg og larver. Jordrovmiderne lever i potten gennem hele plantens levetid og fortsætter således også med at passe på planten efter den har forladt gartneriet. Når skadedyrene, ikke har mulighed for at formere sig og lægge æg, så er det ikke nødvendigt at bruge kemikalier til at beskytte planterne.


3. Nyttesvampe
Mikrobiologiske midler dækker over en række nyttesvampe og -bakterier, som vi anvender forebyggende, for at styrke planterne og forhindre angreb af svampesygdomme.


En af disse usynlige hjælpere er nyttesvampen Trichoderma harzianum. Den tilføres via vandingsvandet, sammen med næringsstofferne. Svampen koloniserer planternes rødder og beskytter dem mod angreb fra skadegørende svampe, også efter at planten har forladt gartneriet.


Andre typer af mikrobiologiske midler sprøjtes på planterne for at beskytte de overjordiske dele på samme måde som trichoderma-svampen beskytter rødderne.



Bier
Hos Queen® bruger vi ingen plantebeskyttelsesmidler, der efterfølgende er skadelige for bier, når planterne har forladt drivhuset og står hos forbrugeren.


 

Indkøbskurv

Total: DKK 0,00

Køb
--