da se en de tr

     

Vækstlys og LED lys
Over de sidste mange år har vi udskiftet vores vækstlys i drivhusene, som har mindsket vores energiforbrug med 25%. Desuden har vi investeret i et program, DynaGrow, som beregner, hvor meget vækstlys, der er brug for i drivhuset, i forhold til det naturlige sollys. Vi ved, at planterne skal have en bestemt mængde lys hver dag, for at få den ønskede vækst. Særligt om foråret og efteråret er det vigtigt, så vi ikke giver dem unødvendigt lys, og dette har mindsket vores energiforbrug yderligere. Vi styrer lysmængden, som vi tilfører efter vejrudsigter og justerer ind over en fem-døgns periode. Således får planterne nøjagtig den mængde lys de har brug for, hverken mere eller mindre. Lyset tænder, når elpriserne er lavest. Elpriserne er også lavest, når vinden blæser, og andre el-forbrugere bruger mindst strøm. På den måde er den energi vi bruger til planterne også mest miljøvenlig og primært baseret på vindenergi.


I de nyeste produktionsarealer og drivhuse, har vi flerlagsproduktion, og dette er kun muligt ved brug af LED lys. LED lys, bruger meget mindre energi for at afgive den samme lysmængde, hvorfor elforbruget mindskes, samtidig med at det er muligt at fremstille flere planter ved brug af det samme eller et lavere energiforbrug.


Flerlagsgardiner
I alle drivhuse er der installeret 2-lags isoleringsgardiner. Et mørklægnings og et skyggeisoleringsgardin. Sidst nævnte kan bruges, når der er for meget sol, eller hvis det er meget koldt udenfor og fungerer som isolering, samtidig med lyset trænger ind i drivhuset. Og som navnet mørklægningsgardin antyder, så bruges dette om natten fra kl. 17-07, og når lysniveauet kommet under et vist lavt niveau om vinteren.

Gardinerne styres af luftens temperatur over og under gardinerne. Endvidere styres gardinerne af varmerørstemperaturen i drivhuset. Det er vigtigt at affugte inde under gardinener, og det er her varmevekslere eller affugtningsmaskiner bruges til at affugte.

Læs mere om varmevekslere her
Indkøbskurv

Total: DKK 0,00

Køb
--