da se en de tr

H. M. Dronning Margrethe besøger Knud Jepsen A/S

Den 7. september 2016 havde Queen® den store fornøjelse af at byde H.M. Dronningen velkommen til vores gartneri Knud Jepsen A/S. Hun blev omgivet med brændende kærlighed - i alle ordets betydninger.

Dronningen blev budt velkommen ved firmaets hovedindgang, hvor mange tilskuere fra Hinnerup og omegn var mødt op for at hylde Dronningen. Efter velkomsten fik H.M. Dronningen en personlig rundvisning af Direktør Frands Jepsen, der foregik i en golfvogn, da det store gartneri strækker sig over hele 120.000 kvm.

Dronningen blev først præsenteret for hele Queen® sortimentet og hendes Majestæt lyttede yderst interesseret, da Frands Jepsen fortalte og fremviste alle vores farvestrålende potteplanter og snitblomster.

Næste stop på rundvisningen var mødet med vores forædler/produktudvikler, Ellen Margrethe Christensen, som præsenterede vores nyeste sort “Margrethe”. Dronningen kunne ikke skjule sin store interesse og begejstring for alle blomsterne, og det blev til et par fantastisk minutter i et farvevæld af Queen® blomster. Sidste stop på turen var ved vores afdeling for Produktudvikling, hvor Dronningen kunne se hvordan vi udvikler nye sorter.

Efter en times intensivt besøg blev der taget pænt afsked med en smilende og oplagt Dronning, som fik overrakt en stor Queen® buket i en speciallavet glasvase lavet af den lokale glaspuster Mette Bülow Duus.

Efter afskeden åbnede vi dørene op for offentligheden og bød på kransekage og champagne - samt muligheden for at gå i Dronningens fodspor gennem gartneriet. 

 

 


 

Indkøbskurv

Total: DKK 0,00

Køb
--